| Dato | : | 19.11.2019 kl.10:46 |
| Brugernavn | : | Bjarne |
Jeg tror der er mange, som har undret sig over den kollosale store stigning, som Veloxis har haft - mig selv inklusiv.
Jeg hørte i radioavisen her til morgen, at Skandinavien har lavet en såkaldt "byttecentral"der går ud på følgende:
En ægtefælle vil gerne give sin ene nyre til sin mand, men desværre "passer" den ikke til ham. Men et sted i f.eks Sverige, er der et ægtepar i samme situation. Den person har nøjagtig den nyre som den danske mand kan bruge. Og ligeledes i resten af Skandinavian. På den måde har man pludselig et meget større marked, og muligheder for at hjælpe hinanden. Det lyder godt nok som noget af et puslespil; men ideen synes jeg lyder godt, da der jo er stor efterspørgsel på organer.
Og her kommer Veloxis så ind i billedet med sin uovertruffen Meltdose teknik. De "store" ved jo altid alting før os.
Er jeg for langt ude. :-)
Mvh.
Bjarne
| Dato | : | 20.08.2019 kl.15:57 |
| Brugernavn | : | John Stihøj |
Markedet er blevet meget mere ekstremt. Enten er det fuld skrue op - eller ned. Der reageres på selv små afvigelser. Men det er jo, hvad vi må leve med. Bjarne: Vi lyder så gamle, når vi skriver sådanne indlæg:-) Men det var lidt bedre i de gamle dage, ikke sandt?
| Dato | : | 20.08.2019 kl.15:21 |
| Brugernavn | : | Bjarne |
Jeg giver dig ret i at mange kortsigtede investorer boltrer sig i aktien. Men er det efterhånden ikke meget generelt for rigtig mange aktier. Folk virker langt mere kortsigtet i dag end for flere år siden. Før i tiden kunne man købe en aktie, som lå i depotet i længere tid. Selv så stor en aktie som Genmab og andre større, kører kurserne ekstremt op og ned. Jeg skal love for at eks. Genmab har givet mange hovedbrud med tiden.
Mvh.
Bjarne
| Dato | : | 20.08.2019 kl.14:00 |
| Brugernavn | : | John Stihøj |
Geduld - det lyder som et ord Lau bruger:-)
Veloxis er noget helt andet i dag end for år tilbage. Kun for Risk Lovers er måske et hårdt udtryk, men det skal ses i sammenhæng med, at aktiekursen er meget volatil. Nyheder kan rykke kursen +/- 10 %, og det skyldes naturligvis, at der er få aktier i omløb, men også at mange kortsigtede spekulative investorer boltrer sig i aktien (det er min personlige vurdering). Jeg skal nok holde aktien i tankerne, men jeg tør ikke love, at vi kommer til at omtale aktien med en dybdegående analyse i Magasinet. Men måske.
| Dato | : | 20.08.2019 kl.12:54 |
| Brugernavn | : | Bjarne |
En eller anden i Aktieinfo sagde meget ofte "Geduld". Ved du hvem det var, Lau. :-)?
Det må jeg nok sige at jeg har haft med Veloxis. Lige siden jeg for mange mange år var til et foredrag om en MEGET spændende aktie, som dengang hed Life Cycle Pharma. Emission på emission fulgte, så jeg følte mig fanget, og blev ved med at følge med.
Senere var der navneskift til Veloxis og der blev efterhånden mange millioner aktier i omløb.. De kunne på et tidspunkt købes til 32 øre pr. aktie. Så der blev suppleret lidt op her og der. Desværre blev tabet også større, men jeg kendte jo det tyske ord "Geduld" :-)
Novo og Lundbeck ejer jo tilsammen ca. 85%, så det er jo begrænset, hvor mange aktier, der er i omløb. (15 % af flere hundrede millioner er selvfølgelig også mange) Idag er jeg glad for at stadig har nogle Veloxis i behold. Har med tiden fået mit tab hjem.
Men jeg har ihvertfald lært at holde mig fra nye biotekaktier, da de ofte skal have flere og flere penge, og på den måde bliver vi tit"tvunget" til at gå med i emission efter emission.
I dag er Veloxis en anderledes aktie. Envarsus kan som det eneste også tåles af farvede mennesker, hvilket deres konkurrent ikke kan. Så sent som i dag er der en artikel på Medwatch (kræver abonnement) om at det går meget bedre end forventet.
Var det en ide, at Aktieinfo gav den lidt mere opmærksomhed? Jeg mener at man godt kan se lidt nærmere på den.
Jeg mener ikke at den idag er, som I skriver"Aktien er primært for Risk Lovers.", da de nu har et produkt på markedet.
Jeg medgiver gerne at den er højt prissat. Men synes at der er store muligheder i den.
Mvh.
Bjarne
| Dato | : | 14.11.2016 kl.16:09 |
| Brugernavn | : | Bjarne |
Jeg mener at Aktieugebrevet ved sidste analyse var meget positiv på Veloxis, og at den skulle ligge mellem 2-3 kr. Så hvorfor de har skiftet mening, ved jeg ikke. Men jeg mener at klausulen om ikke at sælge til de novo patienter udløb her i sommeren 2016. Men der er godt nok lukket ned for informationen.
Mvh.
Bjarne
| Dato | : | 14.11.2016 kl.14:54 |
| Brugernavn | : | John Stihøj |
Jeg har læst et uddrag fra den af dig nævnte analyse, og Aktieugebrevet sænker deres anbefaling fra køb til neutral. De tror ikke målet om neutrale pengestrømme nås. Men mere kender jeg ikke til den pågældende analyse. Jeg følger ikke aktien, hvorfor jeg ikke kan bidrage med så meget mere nyt. For mig at se er det dog positivt, at der er to store aktionærer (NN og Lundbeck) i aktien. Så mon ikke du skal holde ud, og dit købssnit ser da også ganske fornuftigt ud. Biotek er desværre ofte en lang og knodlet rejse (kender det fra Zealand Pharma), men nogle af selskaberne kommer jo igennem (Genmab).
| Dato | : | 13.11.2016 kl.12:51 |
| Brugernavn | : | Bjarne |
Der kommer regnskab på onsdag fra Veloxis. Information fra virksomheden kan sædvanligvis ligge på et meget lille sted, og private investorer hiver sig i håret over ikke at få noget at vide. Jeg har selv været med fra begyndelsen, hvor kursen vist nok lå i 50-70 kr. Siden er der kommet en del emmissioner, som jeg desværre har deltaget i. Men min tanke var, at når Novo og Lundbeck havde en andel på ialt 83%; så måtte der dog være en fornuftig mening med aktien. Idag sidder jeg med et GAK på 1,22; så jeg holder da min andel næsten hjemme. Envarsus som hindre organfrastødning, virker nu også på afrikansk amerikanske patienter, hvilket er en stor fordel. (Læs venligts 4-trader.com - Veloxis) hvis nogen er interesserede.
En ting har jeg dog lært. Invester aldrig i et nyt biotekfirma, som vil på børsen. Der skal bruges rigtig mange penge, og du vil ofte blive udvandet og først efter rigtig mange år vinder eller taber du. Oftest det sidste.
Aktieugebrevet var/er vist positiv på aktien
Er der andre med en mening om Veloxis.
Mvh.
Bjarne